 |
 |
 |
 |
Tidligere Nyheder fra
Lokal Området. Vil du kunne finde her...(Bliver opdateret løbende)
Nyheder 1.halvår 2009
En naturoplevelse nord for Århus - servicevej som natursti
15 kilometer natursti med nye informationsskilte, oversigtskort og
foldere præsenteres nu for borgerne i den nordlige del af Århus. Stien
giver adgang til smukke naturoplevelser for gående, cyklende og ridende
trafik på strækningen fra Studstrupværket til Skejbyvej.
Udover at tilbyde et fredeligt og smukt forløb gennem et varieret
landskab har naturstien sin helt egen historie. Den spiller nemlig en
rolle i hele varmeforsyningen i Århus. I den sammenhæng fungerer stien
som en servicevej til brug for vedligeholdelse af de store
fjernvarmerør, som transporterer vandet fra og til Studstrupværket.
Informationsskiltene på ruten fortæller mere om fjernvarmeprojektet
VARMEPLAN ÅRHUS, og historien levendegøres undervejs af de markante
fjernvarmerør, der er synlige på store dele af ruten.
Samtidig er der lagt en beskrivelse af naturstien på Århus Kommunale
Værkers hjemmeside, på denne adresse, så man hjemmefra kan planlægge
turen.
Den grusbelagte servicevej blev etableret tilbage i 1985, og mange har
haft glæde af den siden da, selv om vejen ikke har gjort meget væsen af
sig.
Med de nye informationsskilte, oversigtskort og foldere håbes der på, at
mange flere får øje på, at her ligger en naturoplevelse i lokalområdet,
som man kan have glæde af som fodgænger, cyklist eller rytter.
Projektet er iværksat i samarbejde med Grøn Støtteforening i
Vejlby-Risskov.
|
|
|
|
|
|
|
|