Krydrede hakkebøffer med kartofler og svampesauce
|
Fremgangsmåde |
|
|
2 personer 1. 400 g hakket oksekød (fedtprocent 10-12 er bedst) blandes med en ordentlig dusk hakket persille, 2 hakkede fed hvidløg og ca. en centimeter frisk chili, der flækkes, renses for kerner og hakkes. Pas på, hvis kernerne kommer op under neglene - det svider nederdrægtigt. 2. Bøfferne steges ved høj varme et minut på hver side og steger færdige ved svag varme. 3. 100 g markchampignon ristes i smør, og 2 dl hvidvin tilsættes og koger ind (en chilensk Tarapaca Reserva Chardonnay matcher den færdige ret, selv om den er hvid). 75 g koldt smør piskes gradvist i, og lige før servering drysses friskskåret koriander hen over retten. 4. Serveres med kartofler, salat og den førnævnte chilenske hvidvin. |
www.8200.dk -
Opskrifter
©