Avokadosalat med Parmesanost
   
½ icebergsalat
1 agurk
1 lille porre
2-4 avocadoer
lidt citronsaft
Dressing:
6 spsk. salatolie
1½ spsk. vineddike
1 spsk. citronsaft
2 spsk. reven parmesanost
2 spsk. fint hakket persille
½ tsk. sennepspulver
½ tsk. estragon
salt
sort peber

Skær salaten i strimler og kom dem i en salatskål eller på 4 små tallerkner.
Skræl agurken og skær den i tynde skiver. Skyl og rens porren og skær den i meget tynde strimler. Læg agurk og porre oven på salaten.
Skræl avocadoerne og skær dem i tynde skiver. Dryp med citronsaft så avocadokødet ikke bliver mørkt. Anret skiverne oven på agurk og porre.
Bland alle ingredienserne til dressingen. Smag til med salt og peber.
Hæld dressingen over salaten eller server den i en lille skål ved siden af
Det smager bedst hvis du bruger frisk, nyreven parmesan ost. Det kan bedst betale sig at købe et stykke og rive den selv. Får du købt for meget, kan den bruges til en pastaret.
Energi : 22 g fedt i en portion.
 

www.8200.dk - Opskrifter  ©