Karrystuvede gulerødder
   
2 bundter fine nye gulerødder
25 g smør
2 tsk. karry
2 dl grøntsags- eller hønsebouillon
Eventuelt lidt maizena

Vask gulerødderne godt og befri dem for top og bund. Smelt smørret i en gryde og vend gulerødderne i det smeltede smør. De skal ikke brune.

Kom karry i og vend godt rundt, tilsæt bouillonen og lad gulerødderne simre ved svag varme, til de er lige akkurat møre. Synes man, karrysaucen er for tynd kan man jævne med en smule maizena rørt ud i koldt vand.

Disse gulerødder er et godt tilbehør til for eksempel en grillet oksebøf eller kotelet, men kan også spises, som de er.

 

www.8200.dk - Opskrifter  ©