VIKINGER - For adskillige hundrede år siden lagde de fundamentet til
den by, der kom til at hedde Århus. Nu er de her igen - vikingerne.
Moesgård Vikingetræf
(Sidste weekend i juli)
Vikingemarked, demonstration i våbenbrug, ridning, sejlads med
vikingeskibe, vikingeservering - og meget mere.

Ved denne festlige lejlighed vises islanske hestes formåen, og
udenlandske og lokale vikinger demonstrerer deres våbenfærdigheder. Heste-
og våbenopvisning kl. 11 og kl. 15. -
De islandske heste står i strandkanten, der hvor Kattegats sommerdønninger
løber ind på Moesgård Strand.
På hesteryggene befinder der sig to kvinder, som - uden saddel -
sidder afslappet, tilbagelænet og med overblik.
Overblikket forsvinder dog, da skoven bag dem pludselig ændrer
karakter.
Klokken 8.00 mandag morgen kommer de - vikingerne. Tidligere i
historien ankom de med langskibe og drog hærgende og plyndrende rundt på
deres togter.
Denne sommermorgen gør de deres entre med store firehjulstrækkere og
gamle Opel'er med trailere bagefter.
For 18. år i træk gøres der klar til et langt og livgivende
ophold på græsset mellem hav og skov.

Rytterne
Hvis folk, der ikke hører til i lejren, ikke kan finde ud af at gå
hjem om aftenen, eller hvis nogen sætter sig op på ryggen af en af de
omkring 100 islandske heste i indhegningen, så samles vikingerne -
hvorefter ''synderen'' risikerer en gang buksevand i Giber Å.
Folk er kommet her i mange år. Flere er næsten født herude
blandt vikingerne.
Alt er tilladt
Alt er tilladt. Alt er legalt - og alle morer sig. Øllet er drukket.
Moderne vikinger er konservative, så teltpælene skal helst ramme samme
huller som sidste år - og forrige.
Pladsen mellem skov og strand pulserer af liv og aktivitet. Børn og
gamle.
''Rigtige'' vikinger fra England blandes med midaldrende ægtepar, der
umiddelbart ser ud til at have sat campingvognen et forkert sted.
Problemer løses på tinge
Sammenblandingen af handelsmænd, hestefolk, krigere fra Holland,
England og Tyskland og så alle de andre med vikingeblod i årerne går
tilsyneladende smertefrit.
»Hvis der er problemer, så mødes lederne på tinge, der tager rollen
som viking meget seriøst.
Der skal bages brød - over åben ild.
På tinge mødes også krigernes og hestefolkenes ledere, når de ikke
er optaget af at træne i kamp under træernes skyggefulde kroner - eller
passe andre vigtige vikingepligter. På disse møder fastlægges
strategien for de afgørende slag i den kommende besøgsweekend.
Der drikkes mange liter mjød, elsket mange kvinder og uddelt store øretæver,
inden vikingerne fra nær og fjern nu kan vise deres kunnen for det
publikum, der møder frem til opvisningerne.
Det er 27 år siden, at Moesgård Museum introducerede vikingerne på
slagmarken ved Moesgård Strand.
Det kommer ca. 20.000 århusianere, de tager turen gennem skoven til
vikingeland på Moesgård Strand.
Det her er simpelthen vikingernes Woodstock.
Læs mere her...
|