Borgerne spørges om
handlingsplan for havnearealer.
De Bynære
Havnearealer er defineret som den 5 kilometer lange strækning fra "Den
Permanente" i Risskov mod nord - til Tangkrogen og Marselisborg
Lystbådehavn mod syd, Nordhavnen inklusiv.
Planerne for området er netop nu ude i offentlig høring.
NORDÅRHUS - Byrådet i Århus har vedtaget at fremlægge en meget
omtalt handlingsplan for “De Bynære Havnearealer” i offentlig høring.
Og det er nu, det foregår. Senest den 5. oktober skal eventuelle
indsigelser til forslaget til handlingsplan gøres.
De Bynære Havnearealer er defineret som den 5 kilometer lange
strækning fra "Den Permanente" i Risskov mod nord - til Tangkrogen og
Marselisborg Lystbådehavn mod syd, Nordhavnen inklusiv.
Udgangspunktet er, at omdannelsen af De Bynære Havnearealer er en lang
proces, som endnu kun er på det indledende stadie. Hovedformålet med
det udarbejdede forslag til handlingsplan er derfor primært at få
fastlagt overordnede retningslinier for det videre arbejde. Herunder
at få gennemført en række nødvendige analyser til brug for den videre
omdannelse. Det er hensigten, at der så efterfølgende skal udarbejdes
opfølgende handlingsplaner m.v.
Forslaget til handlingsplan rummer dog en række visioner, strategier
og konkrete initiativer i tilknytning til den fortsatte
planlægningsproces.
Plan og konkurrence I forbindelse med byrådets vedtagelse af “Masterplanen” for Århus
Havn i december 1997 blev der vedtaget en konkret handlingsplan, som
indeholder flere elementer.
I 1999 afholdtes en planlagt byplan-idékonkurrence. Under indtrykket
af såvel konkurrencen - samt den efterfølgende offentlige debat om
resultatet af konkurrencen - er der udarbejdet et forslag til
kommuneplan 2001 for området. Her konfronteres konkurrenceresultaterne
m.v., bl.a. med de økonomiske muligheder.
Strategier For at sikre at de overordnede visioner på sigt kan realiseres, er
der opstillet en række strategier: Overordnet strategi, strategi for
økonomisk bæredygtighed, strategi for infrastrukturområdet, strategi
for by- og havnemiljøet samt tilgængelighed - og endelig en strategi
for æstetisk kvalitet.
Den overordnede strategi bygger på, at der hurtigst muligt skal
igangsættes en egentlig udvikling på De Bynære Havnearealer således,
at det udadtil markeres, at man har påbegyndt en spændende og
fremtidsorienteret udvikling af et helt nyt byområde.
Det vurderes, at der på kort sigt er mulighed for at igangsætte en
egentlig udvikling af området ved Østbanegården og naboarealerne til
Fiskeri- og Lystbådehavnen.